litteraturlinjer litteraturlinjer

207 posts   6,116 followers   326 followings

Martin Handberg 🇩🇰  💁🏼‍♂️ Cand.mag. in literature 🍃 Book Botanist 📗 Hiking in literature 📚 CR: “Klogt blod” #litteraturlinjer

BJØRNEN // Der er en vrede at spore i denne roman, som er den nyeste fra Katrine Marie Guldagers hånd.
Der er en kvinde i centrum, og så har det med en bjørn at gøre - der er med andre ord bid i beretningen.
Kvinden, vi hører om, hedder Vibse, og hun vimser ikke sådan rundt, for i hende bor en vrede. Der er krise i midten af livet her, og de svenske træer trækker i hende, noget så eftertrykkeligt, må det siges. Hun er ramt, for vreden summer, og hun stikker af, smutter væk fra familielivet, smutter en stund fra manden, fra arbejdet og endda også på denne måde fra sig selv og sit vante jeg.
Her møder hun en bjørn, måske endog endnu mere i overført forstand.
Det er en tynd sag, jeg har haft mellem hænderne, men det er en fyldig størrelse, for der er et livagtigt og meget autentisk portræt på færde, det er en fortælling med perspektiv, må jeg sige.
Der er ikke meget at danse over for denne kære Vibse, for ægteskabet er en dør på klem, den knirker, og det kradser, når hun forsøger at favne det, sådan uden videre at træde ind i det. Datteren smutter, og Vibse forlader sit arbejde. Det var dog alligevel den sidste dråbe, og hytten hilser hende i Sverige velkommen - hun har et forehavende.
Her kan hun koble fra, stresse af, kort og godt falde ned … hvis ikke det var for den bidende kulde, der napper ud efter hende. Snestormen kommer væltende, og strøm er der ikke meget af, faktisk går den også fra hende.
Naturen lukker sig om hende, og det bliver alvorligt, det her, især da hun bevæger sig ud, og så er det kampen, så folder den sig ud - bjørnen venter.
Det her er en proces, Vibse skal igennem, og jeg har nydt at være med på en ‘lytter’, for sproget har klang, det har en rytme og en stil, som taler til mig (og mange andre). For mig - en mandlig læser - har det været spændende at følge denne kvindelige rutsjetur.
Den skal nok finde sine læsere derude. Det er godt skrevet - sprogligt schwung er der.
_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

HISTORIEN OM DET RØDE ÆBLE // Her har vi minsandten et klassisk eksempel på, at litteratur, når den blomstrer, kan få timer til at smuldre, verden til at forsvinde, og at denne bevægelse at lægge pegefingeren ned på side et og bladre videre og videre er som skabt til os mennesker, alle os, der har brug for dette åndehul i en hverdag med mange mulige beskæftigelser. 📕📘📗
Her er det med største ro og kærlighed, jeg sidder i familiezonen med kære Oswald, som blot nød de flotte billeder, som udgør historien om det røde æble; en historie, jeg så tydeligt kan huske. Den har gnavet sig ind til min hjernebark og skabt et frugtbart sted for flere historier, og jeg er sikker på, at det er lige netop dét, der mærkes her i fordybelsens stund; to gange hjernebark og en kredsen om den samme stamme: litteraturens træ. 📗📘📕
Jeg vil såmænd ikke stort andet end ønske jer en god tirsdag aften.

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

JAN LÖÖF / / Det er altså et helt igennem vidunderligt, bjergtagende billedrum, der vokser ud af disse sider, og jeg mindes ganske enkelt min barndom og de gange, vi var på biblioteket for at hjemtage bøger i stor stil. Her var det altid Jan Lööf, jeg faldt over. Det er især ”Historien om det røde æble” og ”Min morfar er sørøver”, der har ramt mig, og nu kan jeg således sammen med min søn fordybe mig i universet igen, ganske med andre øjne, og jeg kan med stor glæde anbefale denne samling af de bedste, som Forlaget Carlsen har sendt ud.
📕📗📘
Mægtigt er det netop nu i disse dage, hvor Oswald og jeg med familien her har været at finde i København, og det er sørme en glimrende togtur, når nu denne fine bog er med i tasken, idet det jo er sådan, at timerne triller, og tankerne flyver, for far og søn, såmænd!
Jan Lööf har illustreret et par og tyve bøger og adskillige tegneserier, først med akvareller og tusch på små lærreder og sidenhen med hjælp fra den digitale verden.

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

SNIGMORDERENS KALD // Her følger en historisk fantasi, et drama med fantastiske dimensioner, som jeg under den fiktionsfascinerede læser. Hvad er vi ude i? Det er en fortælling om et rige, der er truet af stærke kræfter, mens der internt er uroligheder, intriger og kliker.
Her vokser Fitz Chivalry op og skal finde sig selv, hvilket kan være en kende svært, når man fra tid til anden ser sin bevidsthed smelte sammen med en ulv, og virkelighedens vante perspektiv forrykkes. I første bind, Snigmorderens lærling,følger man nøje, hvordan Fitz skal lære at gebærde sig, og det er Burrich, der tager ham til sig, ganske i stalden. Her er det, at det stille og roligt høres, hvordan Chade bliver en person, der pludseligt kan kalde på Fitz i forsøget på at lære ham et og andet i forbindelse med den evne, den sans, Fitz rummer.
De mødes gerne om natten og planlægger, hvordan snigmordet skal folde sig ud. Der sker et og andet – jeg nævner det næppe her. Det bevirker, at Fitz i Kongelig snigmorder er en svækket snigmorder, der dog trods alt har set noget afgørende.
Farseer-trilogien er med andre ord på vej mod en afslutning, og jeg er simpelthen så stærkt inspireret og glad for at sejle med ud på denne vilde, faktisk finurligt fantastiske rejse! Fitz samler kræfter til det afgørende øjeblik, den endelig konfrontation: “Jeg ville ramme mit mål helt rent, uden at være hæmmet af min frygt for mine kære. Hvis det mislykkedes for mig, nå ja, så var jeg jo allerede død på alle de måder, der betød noget for mig.
Det ville ikke gå ud over nogen, at jeg gjorde forsøget. Hvis det kostede mig livet at dræbe Regal, ville det være det værd.” – og dermed kan Fitz, der netop er blevet sig selv igen, drage ud på sin færd, for vi husker ganske enkelt, at han har en opgave foran sig.
Jeg tror på det her, for universet bor jeg også i, jeg er med som ulven lige bag Fitz, og jeg mærker, når han forvandler sig og lever som dyret i skoven, og jeg fornemmer, når han atter er menneske. Jeg ser tydeligt for mig, når han i skikkelse af menneske angriber De Smedede, og jeg ser, hvordan han forbinder sig med andre! Den får 4 ✏️ fra mig!

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

FORELSKELSER // Javier Marías skriver blændende godt om det at være ramt af kærlighedens pil, og jeg er meget betaget af den sproglige vigør, som kommer til syne i “Forelskelser”. Det er poetisk og bølgende, bevægende og refleksionsrigt, samtidig med at handlingen drives frem af nysgerrighed og begærlighed 🤓 Vi følger umiddelbart Maria Dolz. Hun er ansat på et forlag, og hun er som alle andre mennesker i denne verden undertiden sulten. Hun nyder hver morgen at sætte sig til rette på en café. Her spiser hun morgenmad 🥐🧀 Dog går der ikke lang tid, førend hun bliver opmærksom på, at der er et par, der altid er til stede: Miguel og Luisa – et ægtepar. Maria Dolz kender ikke disse mennesker, men hun kan meget godt lide at gøre sig tanker om dem. Hun forestiller sig et og andet, og tiden går med det 💁🏻‍♀️ Pludselig går det op for hende, at Miguel er blevet myrdet – ganske på åben gade, og det er dette mord, der får Maria til at åbne en ’snak’ med Luisa 🤔 Nysgerrigheden driver hende frem. I deres møder er der kræs for litterære kendere, for de er ikke sene til at kaste sig ud i snakke om, hvordan problemstillingerne i Balzacs bog “Oberst Chabert” foreligger. Maria bruger ligeledes mange sekunder på at tænke over Athos fra “De tre musketerer”, eftersom der i denne fortælling er et mord, der på sin vis kan bruges som forklaringsramme i forhold til Miguels død. Hvad med Shakespeares “Macbeth”?👌Her er der også et sælsomt mord og en form for forelskelse. Kan litteraturen være med til at mime den virkelighed, vi befinder os i? Javier Marías er så ferm til at vække filosofiske virkeligheder og tanker til live, og jeg er med hele vejen, tænker såmænd stadig over bogen efter endt læsning 🤔 Her kan en genlæsning vitterligt sætte skub i sagerne, tænker jeg. Det er tydeligt, at der kræves noget af den læsende. Investér derfor gerne din tid! Det har været en udsøgt fornøjelse for mig.
_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

VI ER IKKE OS SELV // En amerikansk debutant fægter med blyanten og raser derudad. Ja, for ved du hvad? Det er sandelig mægtigt at vide, at Matthew Thomas faktisk skrev denne sag med en hæsblæsende fart i håndleddet; han skrev den i hånden, papiret måtte have raslet gevaldigt under håndens hastige fremfærd og vilde vægt, for der blev ret hurtigt tale om særlige sider, mange af slagsen. Vi bevæger os langsomt, roligt, adstadigt ind på en familie, hvor det ikke går, som det bør gå, sådan som man forventede, forestillede sig og håbede på, for kunne tilfældet ikke bare have ramt en anden? Hvad er det, der hænder? Jo, et sygdomsforløb folder sig forfærdeligt langsomt og eroderende ud. Det er Ed, manden med de blot halvtreds år på bagen, der må sande det, eller snarere er det omgivelserne hans, der erfarer det.
Jeg har sjældent mødt en så modig forfatter, for det er ikke alle, der synes at slå et skriftligt slag for, at langsommeligheden i litteraturen er så vigtig. Det gør forfatteren her, og det er betagende, og han afviger ikke fra sin mission, må jeg sige: Han giver sig særdeles god tid til at fortælle, og det er her, alle mellemregninger træder frem, hvorunder historiens mange bogstaver arrangerer sig så fint, så fint og former sig som myrer i march mod hjertekammeret, hvor følelser hentes ud - ja, jeg forsøger at beskrive, at jeg blev ret så berørt af historien om familien her: Eileen Tumulty er glad for sin mand og for alkohol. Eileen kan se, at det ikke er en god substans at lade livet bero på, og hun ror derfor i overført forstand og overfladisk ud i verden, finder sig selv som sygeplejerske, og Ed følger med ved hendes side. De får en søn, og langsomt begynder de rejsen op ad den sociale klapstol, inden det hele klapper sammen for dem - bang. Ed kan dårligt huske, og han går langsomt ned fra stolen her, mens Eileen ikke stopper sin indædte kamp frem i systemet. Hun er fanget, familien i opløsning. Overlever kærligheden mellem de to mennesker?
_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

DET CUBANSKE EFTERÅR // Morten Hesseldahl var igennem mange år gode venner med Jan Stage, som jo virkelig var tidens journalist, korrespondent og forfatter. Morten Hesseldahl har slået fast – i romanens indledning – at dette portræt er ærligt fortalt, det er en historie med troværdighed. Det gør det endnu mere spændende at vende siderne, må jeg sige, og jeg gjorde det endda en solskinsrig stund liggende i hængekøjen, det var med stil!
Vi skydes direkte ind til et afgørende tidspunkt i Jan Stages liv, for han ligger i sin sygeseng, og han venter desværre på, at døden skal hente ham. Han har levet et umådelig hårdt liv med mange cigaretter og megen alkohol og et liv med frygt og fare i byer med sprængfarlige forhold, boet i brændpunkterne har han simpelthen.
I Cuba er han på sin vis på hjemmebane, for her kan han lide at være. I Danmark har han altid fjender og folk, der vil gøre livet surt for ham. Derfor opholder han sig tit i Havana, og det er bestemt også her, denne grafiske roman folder sig bedst ud, for her er der den cubanske stemning, som letter fra siderne.
Jan Stage får kontakt til de revolutionære personer og deres netværk, og derfor skaber han også forbindelse til italienske og tyske kræfter i den henseende. Han får faktisk den opgave stukket i hænderne, at han skal rejse til Bolivia og overrække selveste Che Guevara penge, for her vil han gerne indlede en rigtig og gennemgående revolution. Det er elementært spændende, og jeg røber ikke for meget ved at skrive, at der sker ting og sager her. Samtidig får vi også igennem de sort-hvide streger indblik i en ikke så flatterende barndom for Stage, det er noget med en fordømmende far og en hård tid på kostskole.
Det er dog i mine øjne små bump på vejen, for det er i Cuba, det spændende slag står. Tak til Forlaget Fahrenheit for at sende mig dette fine eksemplar til anmeldelse.

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

UMBERTO ECO // en labyrintisk stormester.
Ganske enkelt er hans romaner som dybe brønde med mørke gange. De er tunge og klaustrofobiske – men – de indeholder alle en udgang, som læseren selv kan være med til at ’skabe’ og finde.
Romanen #rosensnavn er fra 1980, og den udspiller sig over en uge i et italiensk benediktinerkloster.
Vi er i 1327, og Adso af Melk er vores guide – han fortæller retrospektivt om det skete.
Der er sket et mord inden for klosterets mure, og William af Baskerville skal forsøge at kaste lys over sagen og nærme sig opklaringen deraf. William af Baskerville kan se forbindelser, ingen andre kan, hvilket Adso af Melk da ej heller er sen til at lovprise i sin beretning derom.
Faktisk blev disse to herrer hidkaldt af en anden årsag, idet deres opgave for så vidt skulle gå på at mægle imellem to stridende fraktioner inden for Den Katolske Kirke.
Et lignende spor kan vi finde i #foucaultspendul - vi møder i denne roman Casaubon, som har skrevet speciale om Tempelridderne og deres fremfærd med Kristendom i rygsækken, og det har tilsyneladende gjort stort indtryk på ham.
Hans interesse for denne periode og disse herrer sender ham i retning af et forlag. Han møder her Belbo og Diotallevi – sammen former de et trekløver, og det er ikke just held, der følger dem.
Belbo og Casaubon bliver ret beset direkte involveret i en mordsag, og derved kommer de på sporet af en stor hemmelighed – ganske enkelt ’den store plan for Verdensherredømmet’, udtænkt af Tempelridderne og videreført af Rosenkreutzerne. Denne plan har været skjult i århundreder.
Således kan vi kende Umberto Eco, der vækker et historisk komplekst plot til live og farer omkring som en guide i en labyrint, hvor man som læser skal holde øjnene fastnaglet til teksten og koble fornuften fra, for da venter en stor læseoplevelse.
Dette trekløver gransker med stor indlevelse – måske lidt for stor – efterladte og hengemte dokumenter, hvorved de ender midt i en konspiratorisk og ukritisk tilgang til historien og omstændigheder på dette tidspunkt. Jeg anbefaler udfordringen her 👏🏻
_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

FARSEER-TRILOGI // Her følger en historisk fantasi, et drama med fantastiske dimensioner, som jeg under den fiktionsfascinerede læser. Hvad er vi ude i? Det er en fortælling om et rige, der er truet af stærke kræfter, mens der internt er uroligheder, intriger og kliker. Her vokser Fitz Chivalry op og skal finde sig selv, hvilket kan være en kende svært, når man fra tid til anden ser sin bevidsthed smelte sammen med en ulv, og virkelighedens vante perspektiv forrykkes. I første bind - #snigmorderenslærling - følger man nøje, hvordan Fitz skal lære at gebærde sig, og det er Burrich, der tager ham til sig, ganske i stalden. Her er det, at det stille og roligt høres, hvordan Chade bliver en person, der pludseligt kan kalde på Fitz i forsøget på at lære ham et og andet i forbindelse med den evne, den sans, Fitz rummer. De mødes gerne om natten og planlægger, hvordan snigmordet skal folde sig ud. Der sker et og andet - jeg nævner det næppe her. Det bevirker, at Fitz i #kongeligsnigmorder er en svækket snigmorder, der dog trods alt har set noget afgørende, og som har knyttet stærke bånd til især Verity, som er i en evindelig stridighed, der beror på jalousi, med sin bror Regal. Her er epicenteret. Herom fokuserer Fitz alle sine sanser, og de er stærke. Det får fatale konsekvenser. Nu er der få dage til, at #snigmorderenskald rammer de danske læsere, og jeg har haft lejlighed til at læse løs, med livet som indsats, for pokker, for der er fut i sætningerne, av! Der er så utrolig en dybde i denne trilogi, og alene af den grund skiller den sig ud og åbenbarer, at litteraturen kan så virkelig, virkelig meget. De psykologiske modi, de autentiske portrætteringer - jeg er målløs! 😯

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

WALDEN // Postkort fra ensomhedens energi, en elegisk og samtidig ekstatisk hymne fra skoven, hvor jeg har fundet mig selv på ny, ramt mit jeg blandt flere, omfavnet mine identiteter, som jeg bærer med smil og ukueligt gåpåmod og aldrig afstivet optimisme, en tro på selv de mindste ting, såsom at snegle har følelser og kan bestige Jernhatten uden at kny! Hvad er det dog, jeg skriver? Jo, jeg binder sætninger sammen, og jeg satser på, at essensen strømmer ud til dig ☺️ På godt dansk: Jeg nyder at holde ferie som far sammen med Oswald, der nyligt har lært at flytte benene (der snart er længere end mine to strå) i takt og synkront med tankernes fremdrift, og han kues ikke sådan lige, for brosten bestiges i et væk, for pokker, og stranden indtages med hajhast. Jeg har haft travlt med at betragte purkens trin og legen, så travlt, at jeg træt lægger mig til ro i samsovningens kunst om aftenen. Jeg er cirka så lykkelig som #henrydavidthoreau vist var i #walden - dog har jeg hele tiden selskab her. God onsdag til jer.
_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

SNIGMORDERENS KALD // Farseer-trilogien er på vej mod en afslutning, og jeg er simpelthen så stærkt inspireret og glad for at sejle med ud på denne vilde, faktisk finurligt fantastiske rejse! Her er jeg nu godt hundrede sider inde, og det umiddelbart afgørende rammes; ‘the quest’. Hør blot: “Jeg ville ramme mit mål helt rent, uden at være hæmmet af min frygt for mine kære. Hvis det mislykkedes for mig, nå ja, så var jeg jo allerede død på alle de måder, der betød noget for mig. Det ville ikke gå ud over nogen, at jeg gjorde forsøget. Hvis det kostede mig livet at dræbe Regal, ville det være det værd.” - og dermed kan Fitz, der netop er blevet sig selv igen, drage ud på sin færd, for vi husker ganske enkelt, at han har en opgave foran sig, at han bæres frem af hævn, af vrede og af forbitrelse som den bastard, han er, og jeg er med, med hele vejen, for der er mere end blot magi på færde på det handlingsmæssige plan. Der er også en sjælden skønhed og magisk kraft i den måde, Robin Hobb skriver på, så empatisk og roligt, for hver sætning skal hænge sammen med noget forudgående og endog pege frem mod noget endnu ikke beskrevet, og her i denne magi er der tilmed en udsøgt sans for personerne, der er så nuancerede, så menneskelige, idet de rummer både gode og dårlige sider, uden at der er på nogen måde er fare for at falde i en sort-hvid-fladhed. Jeg tror på det her, for universet bor jeg også i, jeg er med som ulven lige bag Fitz, og jeg mærker, når han forvandler sig og lever som dyret i skoven, og jeg fornemmer, når han atter er menneske. Det er så raffineret. Jeg er ikke i tvivl om, at dette er grunden, den overhængende årsag til, at jeg er med, læsende af lidenskab og lyst! Fitz kan noget magisk, noget, der skaber glæde (eufori) og samtidig mismod med forskydning som resultat, for bruger han sin sans for meget, dette med at lade bevidstheden smelte sammen med et andet menneske og lade en ‘dialog’ folde sig ud, rammer han bunden af brønden, mørket. Det ser han ikke, og det sker! Han bliver dræbt af Regal, men han kan - med hjælp - leve videre i en andens krop en rum tid, før han bliver sig selv.

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

RHODODENRON-RUMBLE // Forleden fredag fandt far her fine fortællinger frem! Fortællinger, der ikke umiddelbart har det store med hinanden at gøre, og det var sandelig også sådan øvelsen i mit hoved lød: Find tre bøger, der er så vidt forskellige ... og foren dem i en særlig situation. Da sprang disse tre sager ned fra hylden: #vegetaren, #hundredårsensomhed og #thestrangelibrary . Vi møder derfor på vilkårlig vis #hankang, #gabrielgarciamarquez og #harukimurakami med et slag, og lad da endelig slaget stå foran denne vildtvoksende virkelighed i vores have her i @thefunkyforest.
Hvad har de til fælles? Jo, det var da det næste skridt, for kunne det mon lade sig gøre at sige noget samlet om dem? Kunne det det? Jeg grublede, og jeg bladrede i mit indre kartotek efter de kort, jeg kunne smide på bordet: magisk realisme i hver sin afskygning, ja. Hos Han Kang er det en kvinde, der overskrider sig selv og virkeligheden ved at forsage først kød og derpå al mad i en indadgående og afkrævede fokusering, hvor hun går benhårdt efter at kunne danne fotosyntese, blandt andet, ja, for den roman rummer så rigtig meget andet. Den er vild, mand! Og så er der Buendía-slægten i Macondo, som bare får flere og flere grene, og en svæver bort imellem lagnerne, mens en anden fødes med en hale, og sådan går der mange år, og her er der en sproglig magi, floromvundne sætninger, der vokser ud af og videre op af papiret, indtil de folder sig ud som blomstrende beskrivelser, og man rammes ganske direkte. Og der er denne lille, skarptskårne fortælling om et hemmeligt bibliotek, hvor der er særlige donuts og en pige med en umådelig stor appetit på programmet. Det er udsøgt, og det er sprogligt mere stramt. Hermed en anbefaling til krydslæsning. Og således må jeg sige, at eksperimentet er forbi - med blomstrende tak for din tid 🧐

_________________________________
🙅🏻‍♂️ Martin - Litteraturlinjer

Most Popular Instagram Hashtags