[PR] Gain and Get More Likes and Followers on Instagram.

larsloekke larsloekke

232 posts   27906 followers   45 followings

Lars Løkke Rasmussen  Statsminister og formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti

http://larsloekke.dk/

Sne over Europa.
Travle dage i Statsministeriet afløst af en travl dag om lidt i Paris: Præsident Macron har taget initiativ til at samle over 50 stats- og regeringschefer til møde om vejen frem præcist to år efter, vi blive enige om ”Paris-aftalen” . Det er en vigtig dagsorden - ikke mindst i en tid hvor kampen for klimaet risikerer at blive svækket.
God tirsdag derhjemme!

❤️🎄 Køkkenet 🎄❤️ Det er noget særlig ved køkkener. Hvad enten det var min mors, vores første rigtige køkken i det lille rækkehus i Græsted eller køkkenet på Marienborg - eller alle de andre køkkener, jeg har været i. På en eller anden måde ender køkkenet med at blive omdrejningspunktet. Her starter dagen med duften af kaffe. Her slutter festen med en leverpostejsmad og et glas mælk. Køkkenet er hjemmets naturlige samlingspunkt. For det er dejligt at lave mad, småsludre medens man gør det og spise sammen. Tit har vi hjemme hos os talt om, at vi egentlig kun behøvede tre rum: Badeværelse, soveværelse og køkkenet... De andre er mest til pynt og rengøring. 😄

Til jul er køkkenet endnu mere i centrum, og i mange år har vi haft en tradition om at bruge en lørdag i december på det store julekokkeri. Vi er nogle venner, som mødes, og så laver vi rullepølse, sylte, medisterpølse og konfekt. Vi bruger hele dagen på det og slutter af med frikadeller, rødkål, kartofler og brun sovs. I år var det i går, så nu begynder julestemningen for alvor at melde sig hos mig.

På det seneste har der i mere end en forstand været røg i køkkenet, så det var dejligt at slappe af og bruge en hel lørdag med familie og venner i køkkenet. For det er jo det, der sker: Når man samles over gryderne og bagefter spisebordet, så står det klart, at den nære velfærd betyder mest af alt. Det at have en familie, venner, nærvær. Det slår alt!

Jeg ønsker alle en skøn adventssøndag. ❤️🎄 Løkkes julerejse ❤️🎄 Årets SoMe-julekalender er en rejse rundt i Kongeriget Danmark til 24 steder, der betyder meget for mig. Du er velkommen til at påvirke rejsen ved at inspirere med forslag om en by, et sted eller et tema. Skriv bare i kommentarfeltet.

❤️🎄 Det er ganske vist! 🎄❤️ Jeg er en torsk. Jo, den er god nok, for det har stået i Ekstrabladet. Ikke bare en, men foreløbig to gange, har avisen beæret mig med titlen ”Årets Nytårstorsk”. Første gang var ved årsskiftet 2013/14. Jeg ville nok lyve, hvis jeg påstod at jeg blev glad for det, da det skete. Men det er til gengæld 100 % sandfærdigt, at jeg med tiden er blevet Ekstrabladet dybt taknemmelig for den tvivlsomme hæder. For uden den ville jeg ikke have haft glæden af at lære så mange gode mennesker i Thyborøn at kende.

Historien er ganske kort den, at jeg brugte torsken til et torskegilde i København i januar 2014, hvor overskuddet gik til LøkkeFonden. Det blev en pæn succes, hvor vi fik rejst 50.000 kroner til arbejdet med at forvandle knægte fra kanten til unge i fællesskabet. Glade var vi, så det skrev jeg selvfølgelig om på Facebook.

Det fik en fisker fra Thyborøn til at skrive, at han var træt af det der københavneri, og at de da mindst kunne gøre det lige så godt ude vest på. Uden at kende ham tog jeg ham på ordet, så Ole Ritter (som står for den æblekager, vi serverer til dessert) og jeg drog mod vest – og hjem med 100.000 kroner til fondens arbejde. Så kan de lære det, de der kjøwenhavnere!
Læs resten her: https://www.facebook.com/larsloekke/videos/10155885126098788/

❤️🎄 Den gyldne pløk 🎄❤️ Kort tid efter IC4 toget forlader Storebæltsbroen på sin rejse mod det jyske drøner det gennem Langeskov. Det standser ikke (altid). Men det gjorde i 1980, da jeg som 16 årig var på min anden store spejderlejr, Langeskovslejren, sammen med 13.399 andre spejdere fra 23 forskellige lande.
Det var kulminationen på lang tids forberedelse hos ”Granerne”, den seniorpatrulje jeg var leder for hos KFUM-Spejderne i Græsted. Vi havde lavet nye skilte i planker og med tovværk, der prydede et – efter vores mening – fantastisk stykker pionerarbejde: Et spisebord, overdækket af et plateau med vores telt, så vi kunne overnatte med udsigt. Jeg husker stadig, hvor stolte vi var, da vi fik Divisionens ”gyldne pløk” for den flotteste lejrplads.
Hjemme hos os hader de ”den gyldne pløk”, som kommer op og op igen, når jeg har været efter Sólrun og ungerne på ferierejser, hvor kufferterne aldrig blev pakket rigtigt ud og tøjet flød på hotelværelset. ”Det er også bare fordi, du har fået den gyldne pløk,” har de vrisset af mig. Og det er sådan set rigtigt nok.

Det sidder dybt i mig. Som meget af det andet, jeg har fået med fra spejderlivet. I mine øjne er det noget nær det bedste, man kan give sin børn med (og det eneste, jeg derfor har tvunget mine børn til). For det er et unikt fællesskab, hvor man på en og samme tid dyrker egne kompetencer og forstår vigtigheden af, at man kun kan løfte i flok. Hvor har jeg oplevet mange børn, der havde det lidt svært med det boglige i skolen, som blomstrede op, når de kunne vise deres skolekammerater til spejder, at de kunne og turde gå forrest, når der skulle klatres, hugges brænde ellers slås telt op. Og hvor har jeg tilsvarende set respekten for dem vokse frem i øjnene på dem, der både kunne den lille tabel og morsekoden uden af, men ikke l i g e havde fysikken til at slæbe de tunge rafter eller modet til at kravle op i dem.
Ingen kan alt, men alle kan noget. Det ved man, når man har været spejder. Og det er måske en banal erkendelse, men i den gemmer sig også forståelsen for, hvad der skaber sammenhængen i vores samfund. ❤️🎄 Forkortet version af SoMe-julekalender. Læs det hele på Facebook. 🎄❤️

❤️🎄 Drengestreger 🎄❤️ På de flade marker mellem Sakskøbing og Maribo ligger Våbensted. Den bordershoppende familie på vej mod Puttgarden når dårligt at bemærke den, når de drøner forbi på motorvejen for at nå færgen i Rødby. Kigger de kort op, når de måske lige at ane den røde kirke en kilometers penge mod vest for motorvejen, men ellers gør den ikke megen væsen ud af sig.
I min barndom var det anderledes. Der var ingen motorvej og hovedvejen snoede sig gennem landsbyen. Først forbi branddammen og kirken – med den smukke due over prædikestolen, som min farfar, der var malermester der på egnen, har forgyldt – indtil man når det lokale samlingssted, ”Landsbyen”. Drejer man til højre dér, har man kurs mod Knuthenborg Safaripark, men inden man når så langt, er man for længst fremme ved mit ”barndommens sommerland”: Min faster og onkels gård, hvor en parcelhusdreng som mig har nydt mangt en god feriedag.
Her var der køer, som blev sendt på græs. Høns, der løb hovedløse rundt bag stalden efter at have ladet det på huggeblokken. Og her lavede vi drengestreger…
Jeg husker en sommer, hvor kornet netop var høstet. Den stod i sække drysset som silhuetter ud over marken. Vi har vel været 10 år, min fætter Bent og jeg, og havde gang i soldaterlegene. Med fregner, blondt hår og dolke løb vi ned over marken. I siksak gennem fjendens linjer. Fra tid til anden var vi ”nødt til” at nedlægge en fjende. Vi huede som vilde, når han forblødte. Sådan så vi det. Min onkel så vist bare alt den dejlige korn sive ud af lærredssækkene.
Sådan er de voksne. De har simpelthen ingen fantasi. 😄
Heldigvis blev der grebet ind, før det udviklede sig til den rene massakre. Vi nåede vist kun at nedlægge et par eller tre fjendtlige kornsække, før onkel kom stormende. Og så var der skældud. I et sprog, man ikke kunne tage fejl. Men til aften var der igen koldskål og kammerjunker. For sådan er de voksne også, når de er bedst: De giver frihed, sætter grænser, er konsekvente og – tilgiver. ❤️🎄 Tak for inspiration 🎄❤️ Dagens låge er bl.a. inspireret af Marie-Louise Brehm Nielsen og John Brill Engkebølle, som begge har spurgt til Våbensted og Lolland. ❤️🎄 Løkkes julerejse 2017 🎄

❤️🎄Festival og Ole Købmand 🎄❤️ "Der er dem der siger, at Langeland har de smukkeste piger," skrålede vi sammen med tusindvis andre foran scenen, når Tom Duke satte gang i flere dages fest med sin festivalsang. Om det har sin rigtighed ved jeg faktisk ikke, for her handlede det mere om noget andet: Nogle dage med Sólrun, børn og venner, hvor den stod på ren hygge - og en sviptur til smukke Ærø i vandtaxi med fuld fart, skumsprøjt og solskin. Fest, fart og farver i børnehøjde. Det var glade dage.

Og så var det samtidig en lejlighed til at introducere ungerne til livets mere barske realiteter. Og her tænker jeg ikke bare på den kolde krig, som kommer helt tæt på, når man besøger Langelandsfortet, men nok så meget på det gode købmandskab, som man altid skal vare sig imod. 😄 Jeg glemmer aldrig mit første besøg hos købmanden i Humble som jeg besøgte med en god, fælles ven. Vi skulle bare lige købe ind til lidt frokost, men inden vi fik set os om, sad vi godt bænket i baglokalet hos Ole Købmand med kaffe, brunsviger og røverhistorier. Det forekom ufarligt og var meget, meget hyggeligt. Men så var det, at snakken af uransaglige grunde faldt på vinkøleskabe(!) "Det ka' da ikk' ha' sin rigtighee... Vi skriver 2004, og ministeren har ikk' engang et vinkøleskab," udbrød Ole Købmand på syngende langelandsk. Og det kunne jeg jo ikke have hængende på mig. Så før jeg fik set mig om, var jeg den "lykkelige" ejer at et kæmpe køleskab med plads til flere flasker vin end jeg nogensinde havde været i nærheden af at eje.
Jeg gik faktisk glad fløjtende ud af butikken. Med Tom Dukes festivalsang på læberne - og en slutseddel på mit impulskøb i lommen - følte jeg pludselig et helt personligt forhold til den første strofe i hans sang: "Langeland jeg tror jeg har, set dig gå med røven bar." 😄 ❤️🎄 Dette er en forkortet udgave Løkkes julerejse 2017 - se det hele på Facebook 🎄❤️

❤️🎄 Blandede følelser 🎄❤️ Når man kører til København nordfra ad Farummotorvejen en tidlig december-morgen, kan man se Herlev sygehus lyse op til højre ude i horisonten. Alle 25 etager lyser op, og der er fuld aktivitet. Jeg har – som de fleste, vil jeg tro – et blandet forhold til hospitaler. Her kommer børn til live, her dør de igen en menneskealder senere. Glæde og sorg under samme tag. Jeg tænker tit på det, når jeg går gennem en hospitalsfoyer. Man kan se det i ansigterne på dem, der går forbi: Ængstelse, lettelse, glæde, frygt, sorg. Alle tænkelige, menneskelige følelser passerer forbi. Man kan i den grad tale om blandede følelser.
Som indenrigs- og sundhedsminister forhandlede jeg i 2005 Kræftplan II. Jeg kan endnu huske, hvor stolte og glade vi var, da vi præsenterede den plan, som nu – NU – skulle bringe dansk kræftbehandling på internationalt niveau. Året efter brød skandalen ud: Patienterne blev ikke behandlet til tiden.

Skandalen satte gang i et intensivt arbejde. Og det har virket. Vi er slet ikke i mål, men vi har løftet kvaliteten af dansk kræftbehandling markant.
Jeg blev mindet om det for godt tre år siden, da en god ven døde af kræft – på Herlev Sygehus. Han var syg, meget syg, i flere år, men i en kombination af en enorm livskraft og dygtige kræftlæger fik han flere år end han havde håbet på, da han et par år tidligere havde mistet al kraft og blev bundet til en kørestol. Ny medicin og læger, der ikke gav op, fik ham op af den. Og han fik et par gode år.

Jeg glemmer aldrig aftenen før han døde, hvor vi alle var samlet. Børn fra flere ægteskaber, ex-koner og venner. Hans datter havde guitar med, og så sang hun. Smukt. Sorg og taknemmelighed – livsglæde og snarlig død – i en stemme og en melodi. Vi andre nynnede med. Og jeg glemmer aldrig den mand, der kom ind for at spørge, om hun ikke også ville komme ind på stuen ved siden af for at synge for hans mor, der også lå for døden.
Døden kommer. Den er uundgåelig. Uanset hvor godt et sundhedsvæsen vi har. Der er meget, der kunne fungere bedre. Men bag de grå mure på Herlev Sygehus udrettes der dagligt mirakler. Det tænker jeg OGSÅ på, når jeg kører forbi og ser lysene i de 25 etager.

Lidt øst for Blokhus, i Hune, ligge Anne Justs Have. En perle af en have, som Anne Just og Claus Bonderup begyndte at anlægge i 1991. ”At være her i Haven i Hune er at få en livsindsprøjtning af alt det bedste i verden,” skrev Ghita Nørby efter et besøg i 2014.
Og jeg kan kunne give hende ret. Selv kom jeg først forbi to år senere, i sommeren 2016. Selv havde jeg aldrig hørt om haven før, men min datter, Lisa, havde lejet ”Arkitektens værelse” i havens hotel (et parcelhus fra 1973, der til forveksling ligner det, jeg selv er vokset op i) som første overnatningssted på vores 100 km. vandretur fra Kollerup Klit syd for Svinkløv til Hirtshals.
Den dag havde vi gået 35 km. Noget af en koldstart for et par utrænede vandrere, så vi kom trætte og sent i mål efter at have spist en pizza lige før lukketid i Blokhus. Men sikke da en have og blomsterduft at vågne til. Hvem skulle have troet, at der gemte sig en sådan skønhed i et almindeligt villakvarter i Hune? Endnu en gang blev jeg bjergtaget af den originalitet og virkelyst, der eksisterer rundt om i Danmark. At købe et parcelhus og anlægge en have, er ligesom en ting. At købe en til, så en til og endnu en for at anlægge en kæmpe have, som ”The Gardener’s Garden” har udpeget som en af verdens 250 smukkeste, det er da helt vildt!
Haven i Hune var en smuk og menneskeskabt kontrast til den naturlige natur vi passede i tre dejlige sommerdage den sommer. Far og datter. Skridt for skridt. Det ene øjeblik mutters alene med naturen, det næste i godt selskab med ferierende danskere på en café i Lønstrup. Det ene øjeblik i hinandens tavse selskab, det næste i gadedrengeløb med høj musik på iPhonen. Det ene øjeblik i alvorlig snak om uddannelsesvalg og fremtid, det næste i fjollet grin over ingenting.
Vi fik det hele med. Det var ”all inclusive”, men til meget, meget mindre end den halve pris. 😄
Dagens kalenderlåge er inspireret af Karin Aastrup Holmer-Jensen, i går mindede mig om, at jeg sidste sommer var på på vandretur i Jammerbugt Kommune sammen med Lisa.

🎄❤️ Danmark rundt ❤️🎄 ”Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje”
Skrev Holger Drachmann i sin midsommervise fra 1885.
L A N G tiden siden, og så dog. For der gik faktisk kun 79 år, før jeg selv så dagens lys. Og i vores dage er det jo mindre end en menneskealder. I takt med at jeg bliver ældre, kommer Drachmanns tid på forunderlig vis tættere og tættere på. Jeg blev født i 1964 – tættere på 2. Verdenskrig end en niårig i dag er på Murens fald.
Som 53 årig føler jeg mig ikke gammel, men så alligevel, for hold op hvor er der sket meget siden min mobil- og pc-frie barndom. Jeg kan stadig huske den dag, hvor vi fik telefon, og min lillebror og jeg skiftedes til at cykle til telefonboksen ved rutebilstationen i Græsted og ringe hjem. Bare for at ligesom at prøve det. 😄

Jeg var 15 år, da jeg tog på min første udlandsrejse med min barnløse faster, der gjorde det til en vane at tage niecer og nevøer på en konfirmationsrejse. Min gik til Skotland. Men jeg følte mig berejst endda. I min barndom var min far repræsentant for Imperial og solgte hårprodukter til frisørsaloner i det, der i dag er Region Syddanmark. Penge var der ikke mange af, men han havde firmabil. Og hver lørdag og/eller søndag drog vi ud fra lejligheden i Vejle – til Hærvejen, Christiansfeld, Løveparken, Den gamle By i Århus, Esbjerg, Odense. Alt, der var inden for rækkevidde blev indtaget med campingbord, termokander og madpakker.
Sådan så jeg det meste af Jylland og Fyn inden jeg startede i skole. Sjælland og København kom først til, da vi i 1970 flyttede til Græsted.
Jeg elsker vort land. Danmark. I årets julekalender vil jeg derfor invitere jer med på en rundrejse i Danmark til byer og steder, hvor jeg har haft en særlig oplevelse. Måske med en enkelt afstikker til andre dele af Rigsfællesskabet. Du er
velkommen til at foreslå en by eller et sted, som måske kan hjælpe min hukommelse på vej. Jeg glæder mig til at genbesøge de steder, som gennem mit liv har været med til at forme mig og min kærlighed til
Danmark.
Håber, du har lyst til at gøre rejsen med frem mod jul.

Godmorgen.
Spændende dage er ovre i Indonesien og Singapore. Efter flyveturen venter nu møder i regeringen.
God weekend, når I kommer så langt.

Interesting talks with prime minister @leehsienloong about preparing our countries for the future economy. You never know what the morning brings – but you better start figuring it out #dkpol #dkbiz

Fra det enorme land, #Indonesien, til en lille bystat med store armbevægelser: #Singapore.
Med sine 719 km2 er Singapore lidt større end Bornholm. Til gengæld bor der 125 gange flere mennesker i Singapore - cirka 5 mio.
Så der er lidt flere højhuse her end i Rønne 😄 Og landet er kendt verden over for sin imponerende teknologiske udvikling og økonomiske vækst. Men også Singapore skal forberede sig på fremtiden med automatisering, digitalisering og langt flere ældre. Det arbejde glæder jeg mig til at blive klogere på de kommende 24 timer. Jeg håber, vi kan lære noget af Singapores omstilling til fremtidens økonomi. #dkpol

Most Popular Instagram Hashtags